Der truer os i tiden

Der truer os i tiden

en ond usynlig magt

vor egen sikre viden

som knuste med foragt

den skænkede natur

og nedskrev Adams billede

til skyggen på en mur



Før sang man rolig salmer

i fattet tro på gud

men gammel enfold falmer

som løv og slettes ud

i denne jævndøgnstid

hvor hjerterne er delte

og med sig selv i strid



Om alle mine lemmer

var fuld af idel sang

og mine antenner

helt op til himlen sprang

min ven min ven giv agt

alt er igen uprøvet

i dine hænder lagt